Zum Inhalt springen

Celentanos "Ragazzo della via Gluck": hjemstavn, fremskridt og migration

7 min. læsetid200 visninger
Del:

Adriano Celentanos sang "Ragazzo della via Gluck", der udkom i 1966, er et af de mest betydningsfulde værker i den italienske musikhistorie. Den fortæller historien om en dreng, der tilbringer sin barndom i en landlig forstad til Milano , og som vender tilbage mange år senere blot for at opdage, at hans engang så idylliske hjemsted har forvandlet sig til en anonym betonørken. Via Gluck, som nævnes i sangens titel, findes faktisk og var stedet, hvor Celentano selv voksede op. I hans barndom var gaden præget af enge, haver og et tæt sammenhold, men den tiltagende urbanisering og industrialisering ændrede kvarteret fra grunden. Denne personlige erfaring gjorde sangeren til kernen i sin sang, der samtidig bærer et universelt budskab.

Tabet af natur og hjemstavn i centrum

Sangteksten kredser om tabet af natur og hjemstavn. Den berømte linje "Là dove c’era l’erba ora c’è una città" ("Dér, hvor der var græs, ligger der nu en by") blev et sindbillede på den ukontrollerede byvækst og ødelæggelsen af miljøet. Celentano kritiserer ikke kun forandringerne i rummet, men stiller også det grundlæggende spørgsmål, hvilke ofre det moderne samfund bringer for sit fremskridt. Sangen udtrykker en nostalgisk længsel efter en enklere og mere harmonisk levevis og minder om, at vi ikke må miste forbindelsen til naturen.

Interessant nok kan sangen også læses i en migrationssammenhæng. Selv om den udtrykkeligt handler om urbaniseringen og forandringen af Via Gluck i Milano, kan mange af de følelser, den beskriver, overføres til migranters erfaring. I 1950erne og 1960erne oplevede Italien en massiv indenlandsk migration: millioner af mennesker, især fra landdistrikterne i Syditalien, flyttede til det industrialiserede nord for at finde arbejde. Denne proces førte ofte til social rodløshed og kulturelle konflikter. De voksende byer bød ganske vist på økonomiske muligheder, men også ofte på kolde, anonyme levevilkår, der stod i kontrast til landsbyernes tætte fællesskab. Celentano, hvis familie stammede fra Puglia, voksede op i et kvarter i Milano , der var stærkt præget af tilflytningen fra Syditalien. Hans personlige forhold til emnet giver sangen en ekstra dimension.

Diskussion om prisen for fremskridtet

Historien om drengen i sangen, der forlader sit hjemsted for at begynde et nyt liv i byen og ved sin hjemkomst må konstatere, at alt er forandret, afspejler erfaringen hos mange migranter , der forlader deres hjemstavn af økonomiske eller sociale grunde. Disse mennesker oplever ofte at miste deres kulturelle og følelsesmæssige rødder og at blive fremmedgjorte over for deres ophav. I "Ragazzo della via Gluck" bliver dette tab håndgribeligt og indgår i en større diskussion om prisen for fremskridtet. Selv om Celentano ikke fortæller en egentlig indvandrerhistorie, tager sangen fat i universelle temaer, som migranter over hele verden kan genkende.

Musikalsk skiller "Ragazzo della via Gluck" sig tydeligt ud fra samtidens italienske popnumre. Med sin enkle, fortællende melodi og sit rolige tempo virker sangen næsten som en fortrolig samtale mellem Celentano og lytteren. Hans stemme bærer samtidig en indtrængende følelsesfuldhed, der understreger sangens budskab. Da nummeret første gang blev præsenteret ved den ansete musikfestival i Sanremo , var reaktionerne blandede. Melodiens enkelhed og det ukonventionelle emne var usædvanlige for tiden. Alligevel blev sangen med årene en klassiker, der var langt forud for sin samtid.

"Ragazzo della via Gluck" oversat til flere sprog

Sangens betydning rækker langt ud over den italienske musik. "Ragazzo della via Gluck" er oversat til flere sprog og fortolket på ny af internationale kunstnere som Françoise Hardy. I Tyskland blev sangen kendt under titlen "Der Junge aus der Via Gluck" og fik også dér stor genklang. Celentano selv udviklede sig i de følgende år til en af de mest fremtrædende fortalere for miljøbeskyttelse i Italien, og sangen regnes for et af hans første offentlige udsagn om emnet. I en tid, hvor økologiske og sociale spørgsmål endnu ikke stod midt i den offentlige debat , satte Celentano med "Ragazzo della via Gluck" kursen mod en mere bevidst omgang med disse temaer.

Sangen er også i dag foruroligende aktuel. Med globale udfordringer som fortsat urbanisering, miljøødelæggelse og klimaforandringer er budskabet i "Ragazzo della via Gluck" tidløst. Sangen maner til at stille spørgsmål ved prisen for fremskridtet og til ikke at miste forbindelsen til naturen og til vores rødder. Samtidig minder den os om, at fremskridt og forandring for mange mennesker også kan betyde tabet af hjemstavn og identitet, en erfaring, der rammer migranter særlig hårdt.

Med dette værk har Adriano Celentano ikke blot fortalt et stykke af sin egen livshistorie , men skabt en universel fortælling om tab, forandring og længsel efter et mere harmonisk liv. Det er mere end blot en sang: det er et kulturelt manifest, der den dag i dag minder os om at omgås vores verden og menneskenes erfaringer i den med større omtanke.

"Il Ragazzo della via Gluck"

Questa è la storia

Di uno di noi

Anche lui nato per caso in via Gluck

In una casa, fuori città

Gente tranquilla, che lavorava

Là dove c'era l'erba ora c'è

Una città

E quella casa in mezzo al verde ormai

Dove sarà

Questo ragazzo della via Gluck

Si divertiva a giocare con me

Ma un giorno disse

Vado in città

E lo diceva mentre piangeva

Io gli domando amico

Non sei contento

Vai finalmente a stare in città

Là troverai le cose che non hai avuto qui

Potrai lavarti in casa senza andar

Giù nel cortile

Mio caro amico, disse

Qui sono nato

In questa strada

Ora lascio il mio cuore

Ma come fai a non capire

È una fortuna, per voi che restate

A piedi nudi a giocare nei prati

Mentre là in centro io respiro il cemento

Ma verrà un giorno che ritornerò

Ancora qui

E sentirò l'amico treno

Che fischia così

"Uah, uah"

Passano gli anni

Ma otto son lunghi

Però quel ragazzo ne ha fatta di strada

Ma non si scorda la sua prima casa

Ora coi soldi lui può comperarla

Torna e non trova gli amici che aveva

Solo case su case

Catrame e cemento

Là dove c'era l'erba ora c'è

Una città, ah

E quella casa in mezzo al verde ormai

Dove sarà, ah

Non so, non so

Perché continuano

A costruire, le case

E non lasciano l'erba

Non lasciano l'erba

Non lasciano l'erba

Non lasciano l'erba

Eh no

Se andiamo avanti così, chissà

Come si farà

Chissà

Chissà

Come si farà

Del:

Kunne du lide indlægget?

Så få hver søndag de nyeste indlæg om livet i Italien direkte i indbakken.


Det kan også interessere dig