Zum Inhalt springen

Motorvejsafgifter i Italien 2025: priser, Telepass og de nye regler

Bastian Glumm6 min. læsetid
Foto: © august.columbo/Adobe Stock
Del:

Kører man rundt i Italien i bil, opdager man det hurtigt: Hver længere tur ad Autostrade koster penge. Det italienske betalingssystem, et af Europas ældste, står i dag midt i en politisk, økonomisk og teknologisk forandring. Mellem forfatningsdomme, milliardinvesteringer og digitale reformer tegner der sig et billede: Fremtiden for bilismen i Italien afgøres ved betalingsanlægget.

Vejafgift i Italien siden 1960'erne

Allerede i 1960'erne indførte Italien som et af de første lande i Europa et landsdækkende system med vejafgifter for at finansiere udbygningen af Autostrade. I dag omfatter nettet ifølge Autorità di Regolazione dei Trasporti omkring 6.006 kilometer motorvej med betalingspligt. Systemet drives overvejende af private operatører, først og fremmest branchekæmpen Autostrade per l'Italia, som kontrollerer omkring halvdelen af nettet. Efter Morandi-broens sammenstyrtning i Genova i 2018 blev selskabet stærkt kritiseret for mangelfuld vedligeholdelse. Siden er presset vokset på både operatører og stat for at sikre mere gennemsigtighed, kontrol og sikkerhed.

Sådan fungerer vejafgiften i Italien

I Italien betaler man efter strækning: jo længere turen er, desto højere bliver afgiften. Kører man ind på motorvejen, trækker man en billet ved betalingsanlægget eller bliver registreret elektronisk. Billetten følger turen frem til frakørslen, hvor prisen beregnes ud fra den tilbagelagte afstand. Ved frakørslen kan man betale kontant, med kort eller automatisk.

Særligt bekvem er den såkaldte Telepass. Den lille boks, næppe større end en cigaretpakke, sættes fast på forruden og kommunikerer trådløst med betalingsanlægget. Når bilen nærmer sig, genkender systemet nummerpladen og åbner bommen automatisk. Afgiften trækkes derefter fra den tilknyttede konto. Bruger man Telepass, slipper man for at holde ind, og det sparer tid. En fordel især på stærkt trafikerede strækninger som mellem Milano og Bologna. Omkring elleve millioner brugere i Italien benytter efterhånden transponderen fast. Tjenesten koster cirka 1,83 euro om måneden oven i de almindelige vejafgifter, og den virker også i Frankrig, Spanien, Portugal og Østrig, hvis man har aktiveret den europæiske udvidelse.

For alle, der kører uden Telepass, gælder det om at holde øje med vognbanerne. Gult står for Telepass, blåt for kreditkort og hvidt for kontant betaling. Havner man ved en fejl i den forkerte bane eller ikke kan betale med det samme, får man en billet, som senere kan betales online eller på bestemte tankstationer . En tur fra Milano til Napoli koster for en personbil i gennemsnit omkring 70 euro. En anselig pris, der ligger i den europæiske middelgruppe.

Telepass-boks på forruden af en bil: Med den slags enheder betaler bilister i Italien deres vejafgift automatisk uden at holde ind ved bommen. (Foto: © Bastian Glumm)
Telepass-boks på forruden af en bil: Med den slags enheder betaler bilister i Italien deres vejafgift automatisk uden at holde ind ved bommen. (Foto: © Bastian Glumm)

Økonomi og investeringer

I første kvartal af 2025 opnåede Autostrade per l'Italia ifølge selskabets egne opgørelser 881 millioner euro i indtægter fra vejafgifter. Samtidig investerede selskabet i de første ni måneder af 2024 omkring 1,67 milliarder euro i vedligeholdelse, sikkerhed og modernisering af nettet. Trods disse investeringer mærker bilisterne de stigende omkostninger: Ved årsskiftet 2025 steg taksterne hos de store operatører med i gennemsnit 1,5 procent. Den italienske regering forsvarer denne justering med henvisning til stigende bygge, og energiomkostninger, mens forbrugerorganisationer kræver mere åbenhed om, hvad pengene bruges til.

I oktober 2025 erklærede den italienske forfatningsdomstol udsættelsen af tidligere takststigninger mellem 2020 og 2023 for forfatningsstridig. Dommerne så heri et brud på principperne om lighed og økonomisk frihed. Dommen tvinger både operatører og regering til at omlægge deres takstpraksis. Infrastrukturministeriet arbejder allerede på en omfattende reform, der blev fremlagt som lovforslag i maj 2025. Den nye model skal gælde fra 2026 og knytte taksterne tættere til operatørernes faktiske investeringer . Målet er at skabe mere stabile og retfærdige priser på lang sigt, og i enkelte tilfælde ligefrem at sænke afgifterne.

Pilotprojekt med automatisk nummerpladegenkendelse

Sideløbende sætter Italien fart på digitaliseringen af sit betalingssystem. På flere strækninger i Norditalien kører der i øjeblikket et pilotprojekt med automatisk nummerpladegenkendelse, som klarer sig uden bomme. Bilisterne registreres af kameraer ved til, og frakørsel, og afgiften afregnes derefter automatisk via en onlinekonto. Denne teknologi, kendt som Free Flow, skal rulles ud i hele landet fra 2026. Den lover kortere ventetid, færre køer og en mere effektiv trafikstyring. På længere sigt diskuteres også et satellitbaseret system i stil med den tyske lastbilafgift, som kunne afregne mere præcist og samtidig indsamle miljø, og trafikdata.

Vejafgiften er også et socialt spørgsmål

Men det er ikke kun teknik og takster, der er omstridt. For mange italienere er vejafgiften for længst blevet et socialt spørgsmål. Pendlere og folk i økonomisk svage regioner betaler ofte flere hundrede euro om året for at komme på arbejde. Rabatordninger findes, men de gælder kun på bestemte strækninger og er bureaukratisk indviklede. Fagforeningerne kræver derfor en national ordning, der letter byrden for storforbrugere og lavindkomstgrupper. Også udbygningen af den offentlige transport bliver i den forbindelse gang på gang efterlyst som et alternativ , især i regioner, hvor motorvejene er den eneste velfungerende forbindelse.

Italiens system med vejafgifter er langt mere end et teknisk afregningssystem. Det er et symbol på landets kompleksitet, mellem moderne teknologi, politisk gnidning og middelhavsagtig improvisation. Det finansierer driften af en af Sydeuropas vigtigste infrastrukturer, men giver også jævnligt anledning til strid, frustration og diskussion. Mellem gamle automater og nye algoritmer leder Italien efter en vej til at gøre mobiliteten mere retfærdig, moderne og gennemsigtig. Indtil da forbliver det at køre bilAutostrada en dyr fornøjelse, med udsigt til hav, bjerge og en pæn portion bureaukrati.

Betalingsboks til Italien: hvor får man den som tysker?

  • ADAC Mautbox fås til personbiler og autocampere op til 3,5 t. Virker i Italien, Frankrig, Spanien og Portugal. Bestilles online hos ADAC, afregning sker bekvemt med kreditkort eller SEPA.
  • Telepass (den oprindelige udbyder) bestilles direkte hos den italienske operatør. Telepass-boksen leveres med posten, administration og afregning foregår via Telepass-appen eller onlinekundekontoen. Hjemmesiden findes også på engelsk.
  • tolltickets (Italien Mautbox) tysk forhandler af Telepass-kompatible betalingsbokse. Forsendelse fra Tyskland, support på tysk og enkel aktivering via kundeportalen.

Bemærk: Betalingsboksen sættes fast indvendigt på forruden. Ved kørsel gennem Telepass-banen registreres vejafgiften automatisk og trækkes fra den angivne konto. Nogle bokse kan bruges i hele Europa, tjek takstmulighederne inden bestilling.

📺Forresten: Vi har nu også en helt ny kanal på YouTube! Kig gerne forbi og efterlad et abonnement!

Del:

Kunne du lide indlægget?

Så få hver søndag de nyeste indlæg om livet i Italien direkte i indbakken.


Det kan også interessere dig